søndag den 6. november 2011

Koncertanmeldelser

Jeg er rigtig stresset for tiden pga. Operation Dagsværk, det tager rigtig meget af min tid. Men jeg formåede at få både presset en When Saints Go Machine og Bon Iver koncert ind. Begge var specielle på deres helt egen måde.

When Saints Go Machine, Templet d. 3. november
I det lille Tempel, i det lille rum, på den lille scene åbnede opvarmningsbandet CHLLNGR med elektronisk musik der skilte sig ud fra mængden. Vi kender alle til de irriterende opvarmningsbands, som man venter på skal slutte, men her ønskede man, at de ville blive ved lidt endnu. CHLLNGR og hans kompagnon, der sørgede for at en hel del underlige instrumenter fik lov at lyde under sangene, fangede mig, og jeg lyttede med intenst.
Da de rundede af, blev tæppet trukket for, og efter en kort pause trådte de fire drenge ind på scenen. De lagde ud med Titelnummeret fra den nye plade Konkylie og derefter var det ca. 1 1/2 times fest og intimitet. En sammenblanding der lykkedes, og koncerten var lidt af en oplevelse, fordi man følte denne intimitet.



Bon Iver, Falconer Salen d. 5. november
Efter at jeg ankom til Hipsterland og havde stillet mig til rette på ca. 5 række fra scenen kom, angiveligt, Bon Ivers kæreste ind på scenen og opvarmede. Hendes country-canadiske musik fungerede, og hendes stemme ledte for mig tankerne på Susanne Sundfør gone Texas, og det var faktisk rigtig fedt!
Men da Bon Iver kom ind på scenen, lagde en hel speciel stemning sig over salen. Man kunne mærke, hvordan vi 2000 mennesker i salen havde et specielt forhold til denne mand og hans musik. Man skrålede ikke på "Skinny Love", men man sansede og lod ordene flyde, uden at man tænkte over det. Da han sang "Re: Stacks" alene på scenen, var vi alle betagede og mange tårer faldt rundt omkring i salen.
En helt speciel følelse. Aldrig nogensinde tror jeg, at jeg kommer til at opleve en koncert der lignede den.
Det eneste minus var, at der var en mand foran mig der blev ved med at slå nogle ækle prutter der lugtede af æg. Det var grumt, men ikke slemt nok til at ødelægge koncerten.




Den 14. november står den på James Blake i Vega! Jeg glæder mig!

Billederne er fra Soundvenue, undtagen billede nr. 2 af WSGM som er fra Templets hjemmeside.


Og lige til sidst (Jeg regner med at I godt kender de andre)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar